A-finale og to rekorder!
Semifinaleløb er altid nervepirrende, og dette var ingen undtagelse. Vi tog det stille og roligt i morges, og havde overskud til et lille selfie med kineserne i bussen på vej til banen.
Derefter begyndte det at krille i maven, og vi fokuserede på opgaven. Det er altid hårdt, der skal skilles 3 både fra til A-finalen, og alle vil gerne med. Vi kom ikke så godt fra start, det var faktisk lidt svært de første tusind meter – Vi havde en aftale om, at vi ville blive ved med at forsøge at ro godt hele vejen, hvis noget gik galt skulle vi samle op på trykket og komme igen. Det gjorde vi så de sidste tusind meter, og vi rykkede tættere og tættere på adgangen til finalen. I mål var vi helt færdige, men også vildt glade: vi blev nummer 2! Det betyder at vi er i A-finalen i morgen. Ikke nok med det, så havde vi lavet personlig rekord! Træner Mads råbte noget til os, men altså, det kunne jo ikke passe. “Under syv piger” ja ja, men det var rigtigt nok. Det er dansk rekord, og 9s fra verdensrekorden, vi er lidt stolte over os selv.
Samtidig ved vi godt at det bliver hårdt i morgen, verdensrekordholderne er jo med, og de bliver udfordret af en del andre hurtige hold. Vi må bare ud og se hvad vi så kan præstere – der kommer tv dækning, og vi opdaterer lige med lidt tider senere. (Løbet fra i dag kan ses nedenfor)
Direkte videre i semifinalen!
Vi har netop roet vores første løb her til World cup i Varese, Italien.
Vi var oppe imod Kina, USA, Tyskland og Australien og 1-3 ville kvalificere sig direkte til semifinalen imorgen.
Vi var tidligt oppe i morges, for dametoer var første båd på programmet, så vi sad i bussen på vej til banen allerede kl. 6:30. Det gode ved at komme af sted så tidligt er, at vi ikke har så lang tid til at blive nervøse.
Nerverne havde dog alligevel indfundet sig, men da starten gik var vi klar og fokuserede på at ro så hurtigt som muligt.
Vi endte på en andenplads, og gik derfor i semifinalen, men løbet tog en drejning de sidste 200m idet de førende australiere kæntrede. Det betød at vores tredjeplads blev vekslet til en andenplads, og australierne måtte svømme ind og slutte feltet.
Nu står den på opladning og afslapning her i Italiens 24° og så er vi klar til semifinale i morgen kl. 13:00 eller 13:05.
Italien, vores første World Cup
Distancerne er roet, båden pakket på traileren og vi har begge været en tur forbi borgerservice for at brevstemme, men så er vi også klar til anden World cup i Varese, Italien.
EM for tre uger siden var den første internationalekonkurrence i toeren, men den kommende weekend er vores første World Cup.
Denne gang møder vi 17 andre både hvoraf kun 5 er gamle kendinge fra EM. En del lande sender to hold og samtidig er alle de oversøiske lande kommet til. Det bliver spændene at se hvor vi ligger og vi glæder os til at komme ud og ræse igen!
Alt det sjove starter på fredag og man kan som sædvanlig følge med både her, på worldrowing.com og roning.dk
Så hvid at vi får ondt i øjnene!
Med hjem fra Polen havde vi ikke kun en masse erfaring og gåpåmod, men også en helt ny båd!
Hidtil har vi roet i en empacher udlånt af DSR, men vi kunne jo ikke blive ved med at låne og derfor måtte en ny båd til. Empacheren, eller det gule skib som den er blevet kaldt, har ellers passet godt på os. Den ligger godt stabilt i vandet og det har været perfekt de sidste måneder hvor vi har været ret grønne i det der toerroning.
Den nye båd er derimod en hovedpinehvid, italiensk ræser som reagerer helt anderledes end den gamle, men som når vi har lært den at kende nok skal give os mere fart.
I onsdags brugte vi ikke mindre end 4 timer på at rigge til og stille båden, men så var vi også SÅ klar til at komme ud og ro! Det måtte desværre vente til torsdag for vi kunne med et enkelt blik på vandet konstatere at det var liige vildt nok til en tur i højt tempo i en ny båd og vi måtte derfor en tur i ergometeret til dagens træning (men det er også OK når vi begge sætter rekorder).
Nu har vi været ude et par gange og konklusionen er blevet at det føles helt anderledes og at vi lige skal finde os selv i den nye båd, men også at vi på sigt helt sikkert blivere endnu hurtigere end i den anden! Og det er jo noget vi godt kan lide.
Der er vi i den nye båd! Som det ses på billedet er den gennemtestet i store bølger og vind – nu venter vi bare på det flade vand.
Sidste dag til EM
EM er ovre, og det har været en vild tur. Vi endte på femtepladsen – og det er vi rigtig stolte af!
I morges aftalte vi, at vi ville kæmpe for hver eneste centimeter vi kunne, for at få en så gode placering som muligt. Det synes vi, vi gjorde ned ad banen.
Der er stadig meget at lære, og -heldigvis- føler vi, at vi har mere at give af!
I morgen har vi en fridag, og så ser vi frem mod World Cup 2 i Italien om nogle uger. Der kommer sandsynligvis flere hurtige oversøiske hold til, men vi har også planer om at tage hjem til Bagsværd sø og finde lidt mere fart.
Overordnet er vi stolte og trætte, men mest af alt motiverede!
Foto: Her ror vi os i finalen!
Finale søndag kl 12:33 – Live tv dækning på TV2 sport, Eurosport og Worldrowing.com
Vi giver publikum noget for pengene
Vi har roet semifinale i dag, og som man kan se på billedet var der vild vind og store bølger. Bagsværd sø har budt på lige netop det, det sidste stykke tid, så vi var ikke skræmt af lidt bølgegang.
Vi havde trukket de regerende EM, VM og OL guldvindere (Storbritannien) og vi var på papiret tæt med resten af feltet.
De første tusind meter fulgte vi fint med i front, men da vi ramte tusind meter mærket, ramte bølgerne os, og vi måtte kæmpe.
Vi formåede at holde fast i vores andenplads efter englænderne længe, men med 300m til mål fangede vi en ordentlig ugle!
Hjertet ryger op i halsen, et sekund med panik i båden -har vi nu smidt vores finaleplads på gulvet?!- Polen overhalede os og vi lå på en 3. plads.
Heldigvis fik vi samlet op og fokuseret, Spanien halede ind, men vi pressede på. Vi hold tredjepladsen og er i A FINALEN (top 6) til EM!
I morgen gør vi alt hvad vi kan og kæmper for bedst mulig placering.
*En ugle er, når åren hænger fast i vandet, så båden mister meget fart*
International toer debut
Vi ankom til Polen til Europamesterskaberne i onsdags, og i dag roede vi vores indledende løb. Vi skulle blive nummer et, to eller tre for at gå direkte i semifinalen. Vi var opsat på at få en så god placering som muligt, fordi det kan have betydning for hvordan resten af konkurrencen forløber.
Vi ror bedst, når vi holder teknikken simpel, så vi havde kun et par punkter hver at fokusere på. Overordnet var det, at der skulle roes til hele vejen ned ad banen!
Det så ikke så godt ud fra start, vi lå bagerst i feltet de første tusind meter, og mange troede nok det så lidt sort ud for os. Heldigvis fik vi mere og mere fart ned mod målstregen, og det blev spændende på de aller sidste meter!
Rumænien tog et tag, så tog vi et tag, så Rumænien- spidser, der kæmper om at vinde- og vi var en lille smule efter dem.
På selve målstregen har vi mest fart og vinder vores løb med 0,03sek!
Vi vidste det ikke, og troede faktisk at vi var blevet nr. 2 helt indtil vi møder træner Mads på land og han fortæller at målstregen er det eneste sted vi fører, men at det jo også var det vigtigste 🙂
Vi ror semifinale i morgen kl. 10.20, men først afslapning og så fokuserer vi igen om et par timer.
*på billedet ses vores tider og placering gennem løbet, som er delt op i 500m, og sluttiden i sidste kolonne*
EM-klar!
Så er de sidste distancer roet, årerne har fået nye røde danmarksstriber og sommerfuglene har så småt fundet vej til vores maver. På onsdag tager vi til Polen hvor årets første internationale regatta, EM, finder sted. Vi har 13 konkurrenter, deriblandt OL-vinderne fra 2012! Vi glæder os og er spændte på hvor vi ligger i feltet.
Det er vores første internationale regatta sammen i toeren, men vi har jo været afsted sammen før, både med andre men også bare os to.
Det gør os trygge at vi er bekendte med hinandens måder at reagere på når vi er til regatta. Vi ved at Lærke synes det er rart med en lille gåtur for at styre nerverne, og at Annes gaben er et tegn på at hun er klar til at ro stærkt. På den måde ved vi hvordan vi skal give plads til og hjælpe hinanden, så vi kan ro så hurtigt som muligt.
Stilhed før stormen
Denne weekend er der Copenhagen Regatta.
Vi var ene anmeldt i dametoer, men har fået lov til at ro med i dobbeltscullerløbet i vores gule skib. Vi er oppe imod nogle hårde nysere og derfor er vi taget ud i Lærkes forældres kolonihavehus for at lade op med muffins og solskin 🙂
Lørdag går indledende kl. 10.07 og finalen roes kl. 15.35!
Superkolofantalistiskekspialisofisk VS Fint
I morges roede vi det bedste vi nogensinde har gjort! Når vi evaluerer hvordan det går, skal man enten tage lidt fra eller lægge lidt til, alt efter hvem der siger noget. Den ene halvdel af båden er ærkekøbenhavner og den anden er en jordbunden jyde. Vores træner, som kommer fra midten af Danmark (Fyn) har luret, at der er forskel i udmeldingerne. Han kan finde en mellemting og hvis man skal se tilbage på hvordan det er gået, er hans evaluering det mest neutrale.
I en toer har hver person en åre, og man er derfor afhængig af, at ens makker laver nogenlunde lige så meget som en selv, hvis man vil ro lige. Derfor er det godt at vores kræftanstrengelser er mere ens i trykket end vores superlativer. Et eksempel fra i morges var, at Anne syntes det var gået ”meget godt”, mens Lærke sagde at det gik ”mega skide godt”! Mads’ mellemting var, at det var det bedste vi havde lavet indtil videre og at det blev bedre og bedre gennem træningen.
Hvordan ved vi så at det er godt?
Vi har en lille computer (en såkaldt strokebox), som er forbundet til en propel under båden. Den kan måle vores fart, og på den måde kan vi se om vi ror hurtigt eller ej. Derudover handler det meget om at mærke efter om vi sidder ens, og om der er balance i båden. Vi vil gerne have at båden flytter sig så meget som muligt for hvert tag vi tager.
Træningsplanlægning
Vi skal have vores hverdage til at gå op, og derfor skal der planlægges træning. Vi lægger som regel planer for et par uger, så vi ved hvad der skal ske, og så vi kan forberede os godt til træning.
Træner Mads syntes det var morsomt at vi havde valgt at gøre det i ergometerrummet.
Odense Langdistance – hvad så dér top 10!
Vi har i vores korte toertid roet mange 6 km distancer i forhold til, at det er 2 km vi ror til de “rigtige” løb. Træningslejrene i Portugal afsluttes nemlig altid med en 6 km mod de andre landsholdsbåde. Distancen er derfor ikke ukendt for os og derfor glædede vi os meget til at se hvordan vi lå i forhold til de andre i weekendens Odense regatta. Var vi kommet tættere på de hurtigste?
Dametoer er ikke den bådtype med mest streetcredit så vi var ene anmeldt i klassen både lørdag og søndag. Heldigvis ror man i Odense også efter den bedste prognosetid på tværs af alle klasser så på trods af at vi ingen direkte konkurrenter havde gav vi den gas igennem Odense kanal. Lørdagens løb bød på en strid modvind som betød en tid på 26 minutter og en prognose på 73,41%. Det gav en samlet 16. plads i Sydbank Cuppen, som vi troede på kunne forbedres til søndagens løb med nogle få justeringer.
Lørdag aften i Odense tager nogle roere ud i byen og slutter dagen med en øl. Det er længe siden vi har været af sted på tur sammen, sidst var det i Portugal på træningslejren, så vi trængte til lidt toer-afslapnings-tid. Derfor gik vi en tur ud og købte nogle kiks og lidt chokolade, og tog tilbage på vandrerhjemmet til en hyggelig aften i selskab med Kriminalkommisær Barnaby og de ældre besøgende på vandrehjemmet. Desværre slutter Barnaby først efter sengetid kl. 22 så vi fik aldrig mordgåden løst, men så er det godt man kan blive opdateret ved morgenbordet søndag.
Søndag var vinden vendt hvilket betød en markant hurtigere tid nemlig 23.24 minutter og derved en prognose på 86,1%. Det gav os en 10. Plads i den samlede Athletes Own cup så vi var godt tilfredse med hvordan weekenden var gået. Vi havde nærmet os de andre begge dage, og flere tilskuere og trænere kom med rosende ord. Det varmede og det er altid dejligt med pæne ord – måske især nu hvor vi er stadig er nye i bådtypen.
Foto: Svend Aage Nielsen
Cykeltur til Kronborg
Hvad gør man, når det blæser og Bagsværd sø er fyldt med skumtoppe i tiden op til Odense Regatta og programmet står på 6*12 minutter? Vi tog en beslutning om, at lave vores lange pas i ergometer om til en cykeltur i stedet.
Det startede med, at vi ringede til træner Mads og spurgte hvad han syntes om idéen om, at lave om i programmet. Lidt i sjov svarede han, at vi kunne cykle en tur til Kronborg. Der er 39 km til Kronborg ved Helsingør. Det ville blive direkte 10 m/s modvind og 2:02 timers kørsel ifølge GPS’en.
Vi tog udfordringen op; pakkede vores rygsække (vægtoptimering er for de slappe ;)), tog de hurtige briller på og hoppede på vores citybikes. Det første kvarter skulle vi gennem skoven ved Bagsværd sø, og vi kunne godt mærke, at vi pressede de smalle dæk en smule, når de skulle køre gennem mudder, grus og over træstubbe. Da vi endelig kom til fast underlag gik det hurtigt – dog ikke hurtigere end at det endte med at tage 1:50 at cykle til slottet.
Godt afkølede og glade efter en god tur, gik vi en tur ind på slotspladsen og ud til vandet for at se på Sverige. Så pakkede vi sammen igen, cyklede ned i byen og købte hver en kop varm kakao.
Vinden kunne sikkert have blæst os hurtigt sydpå igen, men vi valgte at tage toget og spare lidt på kræfterne til lørdagens træning på vandet i stedet.