Skip to content

Close Menu

  • Start
    • Blog
    • Watch
    • Profiles
    • Comment
  • Fact Sheet
    • Equipment
    • Rowers
    • The racing event

W2Minus

OM AT RO, OM AT RO STÆRKT

Til pandekager på rådhuset

Nyheder 30. juni 2016

Tv2 Lorry var med da Lærke og Anne sammen med flere OL atleter var inviteret til pandekager på Københavns rådhus.

Til pandekager på rådhuset was last modified: juli 16th, 2016 by W2

Lærke og Anne i A-Finale

Roning, World Cup 18. juni 2016

Et utrolig spændende opsamlingsløb sendte Anne og Lærke i A-Finalen.
Denne World Rowing Cup III  A-finale er den sidste store begivenhed inden turen går til de Olympiske Lege i Rio de Janeiro.

Heat Progression Chart - Finaler

 

 

Lærke og Anne i A-Finale was last modified: juni 19th, 2016 by W2

Opsamlingsløb World Rowing Cup III

Roning, World Cup 17. juni 2016

Med en tredieplads i indledende heat, så skal Lærke og Anne i opsamlingsløb lørdag kl. 14:15. Første- og andenpladsen er sikret en plads i A-finalen. De resterende både går i B-Finalen.

Heat Progression Chart - Opsamlingsløb

Opsamlingsløb World Rowing Cup III was last modified: juni 18th, 2016 by W2

Så er vi klar i Polen

Roning, World Cup 16. juni 2016

Årets tredie world cup starter for Anne og Lærkes vedkommende i morgen fredag klokken 11:40.
Stedet er Poznan i Polen hvor tolv af de bedste W2- roere mødes.

 
Heat Progression Chart - Indledende

Så er vi klar i Polen was last modified: juni 17th, 2016 by W2

Lidt tanker om World Cuppen i Luzern

Roning 1. juni 2016

I weekenden deltog vi i World Cuppen i Luzern. Vi ender sidst i finalen efter nogle hæsblæsende dage hvor vi i den grad blev klogere på hvornår vi ror stærkt og hvornår vi ikke gør. Vi fik prøvet forskellige ting af hvoraf noget fungerede og andet absolut ikke.

Vi går ud fredag og laver et indledende vi helst vil glemme, men får samlet op til opsamlingen om eftermiddagen hvor vi trods et svingende løb får roet os videre til semifinalen.

Efter den lidt hårde opstart var der nerver på før semifinalen. Faktisk så mange nerver at Anne måtte huske Lærke på at trække vejret i opvarmningen. Vi vidste det ville blive svært at nå top 6 men var blevet enige om at give det et ordentlig skud, og det fik den! Allerede på de første tag trækker vi fra de andre og vi ligger forrest helt indtil 1000meter hvorefter vi bliver overhalet af NZL og USA, men får sikret os den adgangsgivende 3.plads.
Vi var SÅ glade og SÅ lettede efter løbet!

I finalen får vi igen lagt fra land, men kan undervejs godt mærke at vi har flere løb i benene end de andre. Energien og spændingen er ikke hvad den havde været efter et par hårde løb hvor vi havde været hele rutsjebanen igennem.

Selvom det er frustrerende når tingene ikke spiller er det vigtigt at huske på at det er nu vi skal lege med det. Det er til World cups at vi skal prøve os frem så vi ved hvad der fungerer når vi kommer til Rio. Det er trods alt der det gælder og der vi virkelig drømmer om at være hurtige.

I Luzerne blev vi klogere på en del ting: at vi ror bedst hvis vi holder fokus på os selv, at vi skal holde hovederne kolde undervejs og at vi åbenbart kan starte rigtig hurtigt.

Det var hårde, men gode lærepenge. Nu er vi tilbage på Bagsværd og træningen går videre inden næste World cup i Poznan!

Lidt tanker om World Cuppen i Luzern was last modified: juni 11th, 2016 by Lærke

A-Finalen venter forude

Roning, World Cup 28. maj 2016

Med en tredieplads i dagens Semi-Finaler, er Anne og Lærke sikret en plads i A-Finalen søndag kl. 10:18.

Heat progression chart - Finaler

A-Finalen venter forude was last modified: juni 11th, 2016 by W2

Klar til semi finaler

Roning, World Cup 27. maj 2016

Med en første plads i dagens opsamlingsløb er vejen banet for Semifinalerne.

Semifinaler roes i morgen lørdag fra klokken 13:30. Der roes to semifinaler. De tre bedste placeringer fra hver semifinale går videre til A-Finalen, og  de tre dårligste placeringer går i B-Finalen.

Kig med på www.worldrowing.com

Heat progression chart - Semifinaler

Klar til semi finaler was last modified: juni 11th, 2016 by W2

Opsamlingsløb World Cup II

Roning, World Cup 27. maj 2016

Med en tredieplads i indledende heats, så skal båden i opsamlingsløb i dag fredag kl. 15:00.

For at komme i betragtning til AB semifinalerne, så skal båden placeres på en første, anden eller tredieplads. Fjerde til sjette pladserne i opsamlingsløbene kommer i C-Finalen.

Heat progression chart - opsamling

Opsamlingsløb World Cup II was last modified: juni 11th, 2016 by W2

Nu går starten til World Rowing Cup II

Roning, World Cup 27. maj 2016

Klokken 09:30 starter det indledende løb til World Rowing Cub II. Det foregår i Lucerne, Schweiz hvor verdens bedste W2- roere er mødt op.

Kig med på www.woldrowing.com.

Heat progression chart

Nu går starten til World Rowing Cup II was last modified: juni 11th, 2016 by W2

EM, som endte lidt anderledes, end vi havde håbet

EM, Roning 12. maj 2016

Hvad var det lige der skete i sidste weekend, og hvor blev billederne af tilfredse ro-piger af? Det har vi snakket lidt om i denne uge, for der skal både evalueres når vi ror godt, og når vi ror knap så godt.

EM foregik i Brandenburg, Tyskland, fra den 6.-til den 8. maj, altså sidste weekend. Vi havde været på træningslejr i Italien i 10 dage op til, og vi følte os egentlig ret klar til at møde vores konkurrenter på banen.

hotellet tysk
Vores lille hotel, lidt ude på landet.

Vi ankom, fik prøvet banen og benene af i et par dage op til konkurrencen, og da vores indledende løb stod for, syntes vi, at vi var godt forberedte.
Løbet ligger her på siden, godt nok uden billeder – men kommentatorerne siger det vi tænkte: ”Danish dynamite duo, demolishing the field” (Dansk dynamit duo, smadrer feltet). Vi kom godt igennem løbet og førte komfortabelt over de næste både. Det gav et ordentligt skud motivation! Vi var ikke bare med, vi havde også en god tid i forhold til englænderne*, som var i det andet indledende løb.

Vi havde kvalificeret os direkte til finalen, men det er jo ikke nok 🙂 Vi ville gå efter England, og der skulle bare roes til! Da det endelig blev tid til at ro, blæste det kraftigt fra siden. Det gik fint med at varme op, men da vi lagde til start var det lidt svært at holde kursen lige. Det skal ikke være en undskyldnings-svada, for det var svært for alle hold den dag!  Vi var så ærgerlige over det! Simpelthen bare trætte af det. Der er helt sikkert noget at lære af det løb – men det var lidt svært at se lige til at starte med. Vi havde virkelig glædet os til at komme ud og vise de andre, jer og hele Europa, hvad vi har øvet os på, og hvor meget vi har lært siden sidste år. Vi var bare ikke helt lige så gode til at styre sidevinden som de andre hold, og derfor endte vi på en femteplads.

HELDIGVIS er der flere chancer! Det skal ikke ende på en trist note, for hellere lære at sidevind er en svaghed nu end senere! Nu kan vi nå at træne det inden Rio og det er trods alt det største mål i år. Desuden får vi allerede mulighed for at ræse igen i den kommende weekend til Copenhagen Regatta på vores hjemmebane i Bagsværd, og igen internationalt i Luzern om et par uger.

Det kribler helt i vabelfingrene for at få lov at ro om kap igen!

 

*Englænderne er forsvarende VM, EM og OL mestre, de har verdensrekorden og er ubesejrede i lang tid. Det er derfor de er værd at gå efter at slå!

EM, som endte lidt anderledes, end vi havde håbet was last modified: juni 11th, 2016 by Anne Dsane Andersen

Se A-Finalen ved EM 2016

EM 8. maj 2016

A-Finalen ved 2016 European Championships (EM)

 

Heat progression chart A-Finale

 

 

Se A-Finalen ved EM 2016 was last modified: juni 19th, 2016 by W2

Opsamlingsløb stiller både til finalerne

EM, Roning 7. maj 2016

Fredag roede vi os direkte fra indledende heats til i A-finalen sammen med England. I dag har de øvrige hold konkurreret i opsamlingsløb om pladserne i A- og B-Finalerne.

Det er nu afgjort hvem vi stiller i A-Finalen med.

Heat progression chart opsamlingsløb resultat

 

 

Opsamlingsløb stiller både til finalerne was last modified: juni 11th, 2016 by W2

Se indledende heats ved EM 2016

Roning 6. maj 2016

Indledende heats ved 2016 European Championships (EM)

Vinderen fra hver af de to heats går direkte i A-Finalen på søndag. De resterende deltagere skal i opsamlingsløb, og kæmper lørdag om pladserne i  A- eller B- finalerne. Se hvordan vi klarer os… 🙂

Heat progression chart Indledende resultat

 

Se indledende heats ved EM 2016 was last modified: juni 19th, 2016 by W2

Startliste til indledende heats EM 2016

Roning 5. maj 2016

Indledende EM 2016

Startliste til indledende heats EM 2016 was last modified: juni 11th, 2016 by W2

EM 2016 – På fredag går det løs

EM, Roning 4. maj 2016

På fredag går det løs. Fra træningslejr i Italien går turen nu til Tyskland hvor EM 2016 afvikles i Brandenburg.

European Rowing Championships 2016 er årets første store prøvning. Vi mødes med de bedste fra mange nationer, og er absolut indstillede på at være med i front. Vejrudsigten siger høj sol, og ingen vind – så betingelserne for hurtig roning er tilstede.

Vi er så glade for at være nævnt på “Who to Watch” listen, så tag et kig med,  når det går løs. www.worldrowing.com sender live video fra alle løb på følgende tidspunkter:

Indledende Løb Fredag kl. 12:35 (Se Live Roning)
Opsamlingsløb Lørdag kl. 10:55 (Se Live Roning)
B-Finaler Søndag kl. 09:00 (Se Live Roning)
A-Finaler Søndag kl. 11:18 (Se Live Roning)

EM 2016 – På fredag går det løs was last modified: juni 11th, 2016 by W2
2 of 6123456
Design by Anne & Lærke