Toer uden – hinanden

Det er efterhånden et stykke tid siden vi kom hjem fra Frankrig efter en helt igennem vild sæson,  der sluttede med en 4. plads til VM. Det har været rigtig sjovt, men også overvældende og derfor har vi brugt de sidste uger på at holde lidt ferie.

Vi har hygget os med venner og familie, trænet det vi nu havde lyst til og brugt tid på alt det vi nedprioriterer i hverdagen.

I den kommende weekend (3-4. oktober) er vi selvfølgelig at finde på Bagsværd sø hvor der afholdes DM og vi skal repræsentere vores klubber (KVIK og DSR)! Vi skal konkurrere mod hinanden i hele tre bådtyper, inklusiv vores ”egen” bådtype toeren. Det bliver noget med bedst ud af tre og det næste års håneret ☺

W2- roes lørdag, mens W4X og W8+ hvor vi også stiller op roes søndag. Derudover stiller Anne også op i 1X lørdag.

Efter DM tager vi en uge til Rio hvor OL afholdes næste år. Vi glæder os vanvittigt meget til at se banen og opleve byen!

Toer uden – hinanden was last modified: by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.