OL-bronze og nye eventyr

OL 2016 er nu officielt ovre. Konkurrencerne er slut, medaljerne uddelt og
flammen slukket.

OL har været stort og spændende. Uforudsigeligt og utroligt. Hårdt men
hurtigt. Af en anden verden og alt hvad vi kunne drømme om.

Vi har haft det mega sjovt, ikke kun de sidste par uger men hele det sidste
halvandet år hvor vi har siddet i toeren. Det er gået op og ned, men altid
fremad. Endda så meget fremad at vi nu står med en bronzemedalje fra OL.
Det er vildt og vi har stadig ikke helt forstået at det var os der fik den
medalje. At W2minus klarede ærterne.

Vi har fået så mange søde beskeder, hep og lykønskninger at vi bliver helt
forlegne. Vi er meget taknemmelige og siger mange tusind tak! Selvom
Rio-eventyret går på hæld, begynder et nyt dog snart. Tokyo lyder som et
dejligt sted og W2minus er klar på flere eventyr. Vi er jo kun lige
begyndt.

Nu venter der dog først en lang flytur over Atlanterhavet, så lidt ferie,
en testregatta og et smuttur til USA for at ro verdens største regatta.

Bedste hilsner
Anne og Lærke, W2minus

OL-bronze og nye eventyr was last modified: by

One thought on “OL-bronze og nye eventyr

  1. Hej Anne – indbetal din præmie på kr. 50.000,- fra OL på en pensionsordning (ratepension) hvorved du opnår et skattefradrag i din indtægt og derved skal du ikke betale SU tilbage – ulempen er at du først kan nyde din præmie, når du bliver pensionist – men med rentes rente er den blevet til langt over det dobbelte værd over tid. Fordelen er, at du slipper for, at betale din SU tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.