Hier geht es gut!

Tiden flyver, når man har det godt, og vi har det heldigvis rigtig dejligt her på træningslejren.

Vi har været i Østrig i en lille uge, og der er virkeligt gode forhold.

Der er fladt vand på søen, for det meste i hvert fald.
Der er fladt vand på søen, for det meste i hvert fald.

 

Det er første gang vi er på en fuld VM-træningslejr, og den er ret forskellig fra andre lejre vi har været på. Selv om vi har været her i ret få dage, kan vi allerede mærke at der er en anden intensitet i programmerne. Det er dejligt at blive træt fordi vi har trænet hårdt, og især når vi oven i købet synes vi har knækket en teknisk kode eller to.

(Det er altså teksten til en sang)
(Det er altså teksten til en sang)

Søen er ret stor, flad for det meste, og med høj sol og sommervarme hele dagen. Lige det vi har efterspurgt hjemmefra. Som en bonus er her hyggeligt, byen er lille og udsigten over sø og bjerge er værd at gå op ad stejle skråninger for.

 

df0b593f16a309eee3ceed121993a65fc1e286afde0f855ed1f7ace67f7d3a9f 810e9f27b34155824c3c346531dc21d35c82506e7f0a5046c87689b098758b56 ace5c52d69edf5f47fa01d90403ad87f2a4c2e774a8f49859b983e1c6aacadd1 f083f3500dda516ae7329df83e32ecace3fc63b887fef0c48b4eab41592f877d

Vi har brugt de første dage på at vænne os til varmen og stedet, og det er efterhånden ved at være på plads. Vi tog os selv i at omtale omklædningsrummet (26 grader) som køligt…

I dag har vi halv fridag, så da vi var færdige med roning-cykling-vægttræning til middag, var dagens træning overstået. Vi tog lidt forskud på glæderne med en is i går aftens sammen med trænerne og resten af den tunge gruppe, og så har vi planer om at tage ud og se en drypstenshule lidt senere.

Vi sover meget til middag. Hvis ikke, er vi ikke friske nok til om eftermiddagen.
Vi sover meget til middag. Hvis ikke, er vi ikke friske nok til om eftermiddagen.

 

*Hier geht es gut = Her går det godt…. og vi taler tysk sådan lidt gebroggent.

Hier geht es gut! was last modified: by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.